Erfaren Juridisk Chef søges 07. juni 2019


PBO Juridisk Rekruttering søger en Juridisk Chef (mindst 5-10 års erfaring) til Sinding & Co., Aarhus

  • Vil du være med til at videreudvikle en virksomhed med ydelser af høj juridisk faglig kvalitet?
  • Motiveres du af en afvekslende hverdag med forskellige juridiske problemstillinger relateret til fast ejendom?
  • Sinding & Co. søger ny medarbejder med ansvar for de juridiske forhold, der kan støtte op om målsætningen om at være et førende ejendomshus i Danmark, hvor Sinding & Co. agerer som investerings- og servicepartner for private ejendomsinvestorer.
  • Jobbet som juridisk chef hos Sinding & Co. kræver en faglig dygtig, erfaren og kommercielt tænkende person, der kan fortsætte udviklingen af virksomheden og motivere vore øvrige dygtige medarbejdere.

Ansvarlig for juridiske forhold 

  • Du bliver ansvarlig for virksomhedens interne og eksterne juridiske forhold og vil komme til at indgå i et team af højt kvalificerede medarbejdere.
  • I stillingen vil du som noget særligt komme til at beskæftige dig med juridiske discipliner i relation til ejendomsadministration, bolig og erhvervslejeret, asset management og byggerådgivning, planlovgivning, ejerlejlighedslovgivning, entrepriseret m.v.
  • Derudover kan der være juridiske spørgsmål relateret til selskabsadministration mv. for kunder og for koncernforbundne selskaber. Som juridisk chef forventes du også at spille en central rolle vedr. GDPR (persondatalovgivning), forretningsgangsbeskrivelser og compliance i øvrigt.
  • Foruden rådgivning til kunder og kolleger, der altid tager afsæt i at finde og anbefale robuste løsninger, vil du stå for varetagelsen af avanceret sagsbehandling i forbindelse med eksempelvis juridisk og kommerciel due diligence, huslejenævnsbehandling, lejeforhandlinger, udviklingsopgaver samt intern undervisning i huset.
  • Du vil også optræde i repræsentative sammenhænge for virksomheden, herunder i forbindelse med akkvisitorisk arbejde.
  • Den juridiske chef er en del af virksomhedens ledergruppe og vil have mange interne og eksterne berøringsflader.

Arbejdsopgaver

Du kommer konkret til at løse varierende juridiske opgaver, som f.eks. håndtering af juridiske spørgsmål, som relaterer sig til:

  • Indgåelse og forhandlinger af lejekontrakter, administrations- og entrepriseaftaler
  • Udarbejdelse af erhvervslejekontrakter og allonger til eksisterende kontrakter
  • Rådgivning af medarbejdere i hele organisationen i leje- og entrepriseretlige problemstillinger
  • Behandling af tvister mellem lejere og udlejere
  • Udarbejdelse af kontrakter på virksomhedens vegne
  • Udarbejdelse af notater og analyser vedr. forretningsgange
  • Udfærdigelse af politiske indstillinger samt høringssvar, indsigelser m.v.
  • Deltagelse i due diligence analyser af ejendomme
  • Intern undervisning i leje- og entrepriseretlige emner
  • Del af ledelsesgruppen
  • Deltagelse i generalforsamlinger i ejerforeninger og andre foreninger
  • Akkvisition af nye kunder herunder indgåelse af administrationsaftaler
  • Øvrig forhandling med kunder og lejere

Fagligt kvalifikationer

Fagligt lægger Sinding & Co. vægt på, at du har:

  • Stærke faglige og analytiske kompetencer
  • Indgående kendskab til eller interesse for leje- og entrepriseret (i teori og praksis)
  • Evne til at kommunikere i såvel skrift som tale både internt og eksternt i organisationen
  • Politisk forståelse og forhandlingsevner
  • Et kommercielt mindset
  • Eksempelvis er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur og gerne har praktiseret som advokat, eventuelt suppleret med en kommerciel overbygning eller du har mange års erfaring med juridiske aspekter vedr. ejendomsadministration o.l.
  • 5-10 års praktisk erfaring fra tilsvarende juridisk funktion med høj faglig ekspertise indenfor relevante områder
  • En vis ledelseserfaring eller er vant til at arbejde i tværfaglige teams

Personlige kvalifikationer

Personligt lægger Sinding & Co. vægt på, at du:

  • Brænder for at levere god service for vores kunder, dvs. at du er udpræget serviceminded og kundeorienteret.
  • Evner at indgå i og styre samarbejder og projekter på tværs af organisationen
  • Er ansvarsbevidst, arbejder målrettet og selvstændigt og opnår resultater
  • Har et godt overblik samt evne til at styre opgaverne i en travl hverdag
  • Har et godt humør og humoristisk sans
  • Er udadvendt, initiativrig og trives med en uformel tone i et åbent og livligt kontormiljø
  • Har en høj integritet og er kvalitetsbevidst
  • Er målorienteret med gennemslagskraft og endvidere har en dyb forretningsforståelse

Sinding & Co. tilbyder

Du tilbydes et job med gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer. Din nye arbejdsplads finder du i Sinding & Co.’s kontordomicil beliggende Havnegade 2a, Aarhus C.

  • En varieret arbejdsdag med fart på og løbende kontakt med kunder og kolleger
  • Gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt
  • En høj grad af selvstændighed i jobbet og mulighed for at sætte sit præg på egen dagligdag
  • Et job i en organisation i udvikling, hvor der er fokus på netværk og tværfaglig videndeling
  • Engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger, der er vant til at samarbejde om løsninger
  • Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og en god balance mellem arbejds- og privatliv

Henvendelse til PBO

Er du den rette kandidat, send da venligst dit CV og en kort præcis ansøgning til PBO Juridisk Rekruttering – gerne allerede i dag, da der afholdes interviews løbende. Link til CV findes her.

Du er også meget velkommen til at ringe til Tor Sinding på telefon 30 26 36 66, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til virksomheden. Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Der er således ikke en traditionel ansøgningsfrist, men stillingen nedtages fra nettet, når den er besat.

Alle ansøgere er selvfølgelig omfattet af fuld fortrolighed, ligesom alle ansøgere naturligvis modtager svar på ansøgning.

Rekrutteringskonsulent Pia Bolander Olsen står selvfølgelig til rådighed for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse – ring endelig på tlf. +45 2332 9782

Artikelarkiv