Ny investering i Aarhus N 10. september 2019


Ejendommen på 1623 m2 er en kontorejendom beliggende i Skejby tæt på AUH. Ejendommen har tidligere fungeret som sundhedscenter for Falck med tilknyttet ambulancedrift.

Køberen har overtaget ejendommen med det samme og påtænker at udvikle og optimere ejendommen for derefter at udleje de attraktive kontorkvadratmeter til virksomheder.

Steen Kodahl Ledet fra Sinding & Co. udtaler ”Ejendommen passer godt ind i porteføljen. Det er en ejendom som har et uudnyttet potentiale i et yderst attraktivt område i Skejby med AUH som nabo, og tæt på flere virksomheder inden for medicinal- og sundhedsbranchen. Vi har i sinde at optimere ejendommen, således at den kan betjene én eller flere virksomheder som værdsætter beliggenheden og et højt niveau af medarbejdervelfærd. Ejendommen har desuden en uudnyttet byggeret, så kommende lejere har mulighed for udvidelse med op til 1.000 m2”

Artikelarkiv