Teknisk direktør - Byggeri 20. december 2018


Entrepriseledelse, projektering, bygherrerådgivning, ledelse og forretningsudvikling

Sinding og Co. er et succesfuldt, økonomisk solidt og voksende full service ejendomshus, der varetager investering, udvikling og drift af ejendomme. Den nuværende tekniske direktør går på pension, og derfor søges en ny leder af de 16 medarbejdere med to teamledere i den tekniske afdeling.

Med reference til den adm. direktør er du den fagligt stærke leder, der selv driver egne entrepriseprojekter og komplekse bygherrerådgivningsopgaver samt leder den tekniske organisation og kvalitetssikrer opgaveløsningen overordnet set. 

Dine væsentligste opgaver bliver:

  • Bygherrerådgivning - egne investeringsejendomme og eksterne projekter
  • Projektleder på udvalgte projekter
  • Projektering og udarbejdelse af tilbud på entrepriser og møder med eksterne rådgivere 
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale på mindre opgaver
  • Teknisk sparring med egne medarbejdere
  • Gennemførelse af teknisk due diligence i forbindelse med ejendomshandel 
  • Ansvarlig for budgetter, projekter, omkostninger og leverancer for teknisk afdeling
  • Ledelse af medarbejdere og del af ledergruppen
  • Deltagelse i kundemøder 
  • Strategi og forretningsudvikling

Du har væsentlig erfaring med entrepriseprojekter ved ombygning og renovering

Du er formentligt uddannet bygningsingeniør eller bygningskonstruktør. Du har arbejdet hos en rådgivende ingeniør, udvikler, entreprenør eller lignende som teknisk direktør, teknisk chef, projektchef, projektdirektør, projektleder eller entrepriseleder. Du har erfaring med medarbejderledelse, og du er vant til at have ansvaret for omkostninger og budgetter for projekter og gerne også for en afdeling. Det er ikke et krav, at du har været teknisk ansvarlig tidligere; dette job er også chancen for den ambitiøse kandidat, der gerne vil tage et skridt op.

Du er samarbejdsorienteret, tillidsvækkende og har stærke interpersonelle færdigheder. Du har god økonomisk og forretningsmæssig forståelse og har blik for den gode handel. Du er struktureret, grundig og meget stærk til at eksekvere projekter både i byggeriet og interne udviklingsprojekter i virksomheden.

Du får en nøglerolle i en velfungerende teknisk organisation i en virksomhed, der er drevet af vækst, høj faglighed og meget lange kunderelationer. I jobbet får du afvekslende opgaver og mulighed for at holde fast i dine stærke faglige kompetencer samtidigt med, at du udfordres som leder.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Karin Granstrøm på 2064 1245. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra

Artikelarkiv